Inden begravelsen

Ethvert dødsfald skal anmeldes til den stedlige begravelsesmyndighed, som - uanset trosretning - er folkekirkens sognepræst i bopælssognet, eller sognets kordegnekontor. Begravelsesmyndigheden er ansvarlig for, at dødsfaldet anmeldes til de øvrige offentlige institutioner, herunder Folkeregistret og Skifteretten.

Anmeldelsen sker på baggrund af en af lægen udstedt dødsattest, samt en udfyldt dødsanmeldelse.

Bedemanden kan være behjælpelig med at udfylde og aflevere dødsanmeldelsen.

Udover arrangementet ved begravelseshandlingen tilbyder de fleste bedemænd i øvrigt at være behjælpelig med bestilling af blomster og kranse, trykte salmeblade, bestilling af solist, indrykning af dødsannoncer, såvel i aviser som på internettet, bestilling af kaffebord, kontakt til stenhugger m.v.

Når dødsfaldet er indtruffet, kontaktes bedemanden, og den efterfølgende samtale om det videre forløb kan foregå hos bedemanden eller i de pårørendes hjem. Her kan man i fred og ro tale om afdødes og de pårørendes ønsker til højtideligheden.

Bedemanden skal bruge afdødes personnummer, dåbs- og navneattest samt eventuel ægtefælles dåbsattest og vielsesattest, hvorfor det vil være praktisk at finde disse frem.

Kremering eller jordfæstelse
Det første, der skal tages stilling til i forbindelse med begravelsen, er, om afdøde skal brændes eller begraves i kiste (jordfæstes). Man bør altid følge afdødes ønske. Men hvis afdøde ikke har afgivet et skriftligt ønske, må de pårørende træffe beslutningen.

Man kan skrive sine ønsker ned i dokumentet “Min sidste vilje”, der kan fås ved henvendelse til den lokale bedemand eller Danske Bedemænds Sekretariat.

Afdøde skal begraves senest otte dage efter dødsfaldet.

I særlige tilfælde kan man søge embedslægen om at få fristen forlænget.

I kiste
Ved ilægningen kan venner og familie få sagt endeligt farvel til afdøde.

Hvis ikke hjemmesygeplejersken, sygehuspersonalet eller plejehjemspersonalet allerede har gjort afdøde i stand til ilægningen, gør bedemanden det.

De pårørende er velkomne til at hjælpe med istandgørelsen og med at iføre afdøde tøjet, som han eller hun skal begraves i. Det kan være eget tøj efter de pårørendes valg, eller man kan vælge det tøj, bedemanden kan levere.

Det er helt normalt, at de pårørende lægger nogle personlige ting i kisten til afdøde.

Det anbefales især, at børn får mulighed for at tage en personlig afsked ved at lægge nogle ting, de forbinder med afdøde, i kisten.

Det kan være glansbilleder, et bestemt stykke tøj, en tegning eller lignende.

Andre kulturer
Der er forskellige ritualer ved forskellige religioner og kulturer. På sygehuse og i hjemmeplejen er man bekendt med, at familierne selv udfører muslimske vaske- og forberedelsesritualer.

Andre ritualer i andre kulturer og religioner vil også blive fuldt ud respekteret, hvis der bliver gjort opmærksom på, at afdøde ønskede det.

Når danskere dør i udlandet
Hvis afdøde ikke skal kremeres inden hjemtransport, skal han eller hun i nogle tilfælde balsameres af hensyn til smitteoverførsel. Balsameringen bliver foretaget på et lokalt hospital i det land, hvor afdøde opholdt sig.

Bedemanden skal herefter lægge afdøde i en zinkkiste, som loddes sammen, så den er helt tæt. Zinkkisten anbringes i en udvendig trækiste. Ved ankomsten til Danmark er det oftest – af miljøhensyn - nødvendigt at tage afdøde ud af zinkkisten igen.

Hvis døden skyldes en akut opstået sygdom eller et ulykkestilfælde, og afdøde var på en ferie indenfor Europa af højst en måneds varighed, så dækker det gule sygesikringskort udgifterne til afdødes hjemtransport.

Det gør sygesikringen ikke, hvis afdøde opholdt sig udenfor Europa, eller hvis døden skyldes en sygdom, som afdøde var i behandling for inden sin rejse.

Sygesikringen dækker heller ikke, hvis man er på forretningsrejse.

Man kan få besvaret sine spørgsmål om hjemtransport og sygesikring hos Europæiske Rejseforsikring, som den offentlige sygesikring er forsikret hos.

Spørgsmål i øvrigt om rejseforsikringer kan man stille til Forsikringsoplysningen.

Adresser og telefonnumre

Når udlændinge dør i Danmark
Der gælder de samme regler for transport af afdøde, hvis en udlænding dør i Danmark. Men reglerne for støtte til transportudgifter er forskellige fra land til land.

Ethvert medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd, kan hjælpe med det praktiske.