Begravelsen

Langt de fleste, der dør i Danmark, har gennem deres testamente eller gennem deres medlemskab af den danske folkekirke tilkendegivet, at de ønsker, at en kirkelig handling skal markere afslutningen på deres liv.

Det betyder, at den efterladte ægtefælle, børn eller pårørende møder en præst, der, alt efter hvad man ønsker, spiller en mere eller mindre aktiv rolle i forbindelse med dødsfaldet.

Præsten har naturligvis en stor indflydelse på den kirkelige handling, men der er også en lang tradition for, at man kan bruge sin præst som sjælesørger både før og efter højtideligheden.

Sygehuspræst Grethe Jørgensen ridser op, hvad præsten skal gøre og kan hjælpe med.

Den efterladte møder præsten første gang ved samtalen inden begravelsen.

Samtalen skal både bruges til at aftale, hvordan højtideligheden i kirken skal foregå og til at have en snak om afdøde.

De efterladte skal blandt andet oplyse, om afdøde skal jordfæstes eller bisættes.

De skal vælge salmer, eventuelt vælge en tekst fra Bibelen, som præsten skal tale ud fra, og så skal præsten have oplysninger om afdøde til sin tale.

Det er tradition, at det er præsten, der taler over afdøde i kirken, så de fleste præster bruger samtalen til at danne sig et indtryk af afdøde.

Det varierer meget fra præst til præst, hvor personlig en tale vedkommende vælger at holde.

Talen indeholder normalt en forkyndende del og en personlig del om afdøde. Men det er forskelligt, hvordan den enkelte præst lægger vægt på de to dele.

Nogle holder en prædiken med et overordnet tema, mens andre finder det væsentligt at tale mest om afdøde.

Grethe Jørgensen
Grethe Jørgensen har erfaring som præst fra Århus Kommunehospital og sognene Rønde og Thorsager på Djursland.

”Jeg foretrækker at danne mig et nuanceret billede af personen, så jeg taler med de pårørende om afdødes betydning for dem, og de fortæller også tit små anekdoter fra afdødes liv.”

Højtideligheden
Meningen med den kirkelige højtidelighed er at forkynde det kristne budskab om, at afdøde lever videre hos Gud og i kærligheden hos de efterladte.

Der er få krav til højtideligheden, men ritualbogen foreskriver, at præsten skal fremsige lovprisningen og kaste jord på kisten tre gange med ordene:

”Af jord er du kommet (skabelsen), til jord skal du blive (tilintetgørelsen), og af jorden skal du igen opstå (genopstandelsen)”. Ved en jordfæstelse foregår jordpåkastelsen ved graven og ved en bisættelse i kirken.

Dertil kommer, at præsten skal bede fadervor og lyse velsignelsen.

Derudover er der tradition for, at præsten holder en prædiken/tale, og der er en tekstlæsning fra Bibelen, og så plejer der at blive sunget tre til fire salmer.

Organisterne i de danske kirker er kun forpligtet til at spille ud fra salmebogen, men i visse kirker tillades det, at man spiller andre sange til begravelsen. Det kunne være, hvis afdøde var særlig glad for en speciel sang. Formularen ”Min sidste vilje” fra Danske Bedemænd kan man også bruge til at bestemme, hvordan selve højtideligheden skal foregå.

Præsten som sjælesørger

Præsterne påtager sig blandt meget andet rollen som sjælesørger, når de efter endt uddannelse aflægger præsteløftet, og det er et løfte og en rolle, som langt de fleste præster tager meget alvorligt.

Det betyder i praksis, at præsten i afdødes sogn normalt ringer eller kommer på besøg hos den nærmeste efterladte efter begravelsen og stiller sig til rådighed for flere samtaler, hvis den efterladte skulle ønske det.

Ikke-medlemmer af folkekirken
Er man ikke medlem af folkekirken, har man som udgangspunkt ikke adgang til at have en præst til stede ved sin begravelse.
Nogle præster vælger, til trods for udmeldelsen, at medvirke til en kirkelig højtidelighed ud fra hensynet til de pårørende.

Sygehuspræst Grethe Jørgensen opfordrer folk til i forvejen at tage en snak med deres pårørende om, hvordan de vil have det med, at der ikke er en præst til stede ved begravelsen.

Præsternes dilemma består i, at de skal respektere både afdødes vilje og de efterladtes ønske i den dybe sorg.

Hvis afdøde vitterligt ikke ønskede en præst til sin begravelse, skal der heller ikke være en, men hvis vedkommende meldte sig ud af folkekirken for at spare penge, vejer hensynet til at trøste og hjælpe den efterladte måske tungest.

Borgerlig Begravelse
Der er ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig ceremoni skal foregå, blot skal almindelig sømmelighed overholdes. Ceremonien kan foregå i eget hjem eller fra sygehuskapel, krematoriekapel, og i nogle sogne også fra kirkens kapel.

Kirkegårdene
De danske kirkegårde ejes og administreres af folkekirken.

I nogle større byer er det kommunen, der administrerer kirkegårdene.

Gravsteder
Kirkegårdene har forskellige typer gravsteder til både kister og urner. Men hvordan de er anlagt, og hvad de koster, varierer meget.

De fleste kirkegårde har etableret anonyme fællesgrave, hvor afdødes urne kan blive sat ned – i daglig tale ”de ukendtes grav”.

På nogle kirkegårde kan de pårørende få oplyst, hvor urnen sættes ned. Men i de fleste tilfælde lægger de pårørende blomster ved et fællesmonument ved de ukendtes grav.

I løbet af de sidste ti år er det blevet populært at bruge mindesten som en slags kompromis mellem de ukendtes grav og et egentligt gravsted.

En mindesten er en plade, som lægges vandret i jorden, oven på kisten eller urnen. Mindestenen giver de samme oplysninger om den døde, som en gravsten gør.

Mange kirkegårde har også andre former for fællesgrave.

På alle fællesgrave er der krav om renholdelsesaftale (legat).

Traditionelle gravsteder giver mulighed for individuel tilplantning og gravsten. Man kan vælge selv at

renholde gravstedet, eller man kan vælge at lade kirkegården gøre det.

Dette kan aftales enten som årsregning/halv-årsregning, eller man kan lave en aftale for hele fredningsperioden gennem stiftet. Disse aftaler (legater) er i øvrigt momsfrie.

Bestilling af sten
Kirkegårde har forskellige regler for, hvilke typer sten man må anvende, så det er en god ide at spørge graveren til råds, før man køber en sten.

Vedligeholdelse af et gravsted
Et gravsted skal holdes frit for ukrudt og i pæn stand.

Man kan mod betaling overlade pasningen til kirkegårdens personale.

Et gravsted er kun fredet i et begrænset antal år.

Hvor lang tid der går, før en ny kiste eller urne igen bliver nedsænket i graven, er forskelligt, men en urne er fredet i mindst 10 år og en kiste i mindst 20 år.

Se iøvrigt de enkelte kirkegårdes vedtægter.

Kirkegårdens kontor skriver til indehaveren af gravstedet, før graven bliver nedlagt, så man kan nå at forlænge fredningstiden.

Alternativ til traditionel jordfæstelse
Hvis man ikke ønsker at afdøde skal begraves eller nedsættes på en kirkegård, så er der to alternativer. For begge gælder, at afdøde skal kremeres, og at man skal søge tilladelse til den alternative begravelse hos Kirkeministeriet.

1. Afdødes aske kan spredes over havet.
   
   
2. Afdøde kan komme i privat jord. Grunden skal være mindst 5.000 kvadratmeter, og begravelsesstedet må ikke ligne et gravsted.