Støtte i sorgen

Det er naturligt at sørge over tabet af en ægtefælle, et familiemedlem eller en nær ven. Men i nogle tilfælde udvikler sorgen sig til en psykisk krise og i værste fald til en egentlig depression. Familie, venner og bekendte kan dog være med til at hjælpe den efterladte videre ved at følge nogle simple råd og holde øje med krisetegn hos den efterladte.

Nana Wiedemann har nogle enkle råd til de pårørende, så man undgår, at sorgen efter dødsfaldet udvikler sig til en permanent tilstand.

Nanna Wiedemann påpeger, at det er umuligt at forudse, hvordan et menneske vil reagere på et dødsfald, men reaktionen kan være voldsom, da døden er en uigenkaldelig begivenhed for os alle.

Der er nogle ledetråde, man kan bruge til at forstå, hvorfor et medmenneske reagerer som det gør.

Nana Wiedemann
Nana Wiedemann er psykolog og har mødt kriseramte som konsulent i psykisk førstehjælp hos Dansk Røde Kors.

Krisens fire faser
Mange mennesker, der har været igennem en krise efter et dødsfald, fortæller, at de har været igennem fire faser, men Nana Wiedemann understreger, at det langtfra gælder for alle.

Man skal heller ikke tro, at det går fremad i en lige linje, man kan derimod godt gå frem og tilbage mellem de følgende faser:

1. Chok
   Den efterladte er så påvirket, at vedkommende er ude af stand til at handle samlet og fornuftigt. Man kan være i chok fra et øjeblik til nogle døgn.
   
   
2. Reaktion
   Den efterladte er optaget af at finde forklaringer på det skete. Tanker som ”hvorfor skulle det ske for mig ?”, ”hvis bare jeg havde...” fylder meget. Fasen kan vare i ugevis og være præget af voldsomme følelsesmæssige udsving, men med god støtte vil udsvingene blive færre.
   
   
3. Bearbejdning
   Den efterladte har nu accepteret dødsfaldet som noget, der ikke kan ændres, men som vedkommende må lære at leve med. Tankerne kredser om stadig nye sider af hændelsen og om andre sider af forholdet til den mistede person eller sig selv.
   
   
4. Nyorientering
   Den efterladte har så småt overskud til at tænke på fremtiden og begynder at lægge planer, men det kan tage lang tid, før den efterladte når så vidt.
   
   

Hvordan kan jeg hjælpe?
Den første tid efter et dødsfald er præget af mange praktiske gøremål, der skal ordnes i løbet af kort tid, så den følelsesmæssige reaktion hos den efterladte kan blive stærkere, når begravelsen er overstået.

Da er den efterladte pludselig alene med sine tanker og føler et stort tomrum, så her kan man gøre stor gavn.

Før begravelsen
Det bedste, man kan gøre, er at hjælpe den efterladte med at ordne indkøb og sørge for aftaler, samtidig med at man støtter i sorgen.

Efter begravelsen
Der er masser af tid til at tænke over tabet, og der opstår ofte en følelse af, at ens verden er sunket i grus, når en person, man har været tæt knyttet til, pludselig dør.

Den efterladte skal oven i købet måske til at lære at tage sig af en masse praktiske opgaver, som afdøde før havde ordnet. Det er kort sagt som at starte helt forfra, så den efterladte har brug for støtte.

Nana Wiedemann fortæller, at den efterladte i tiden efter begravelsen skal lære at leve med sit tab.

I den forbindelse begår mange pårørende og venner en stor fejl, da de vælger at lade være med at omtale dødsfaldet af frygt for at rippe op i såret.

Det er forkert at holde sig tilbage, da langt de fleste efterladte har behov for at få anerkendt deres tab.

Mennesker, der har mistet, føler sig ofte isolerede, og de vil gerne kontaktes, så hovedreglen er, at det er en god idé at vise sin deltagelse, også selv om man kun var bekendt af afdøde.

En sidste ting, som familie, venner, pårørende og bekendte skal være opmærksomme på, er, at tiden ofte går langsomt for den efterladte.

Et halvt år efter dødsfaldet er tabet stadig tæt på for den efterladte, mens det virker mere fjernt for andre.

Specielt mærkedage som fødselsdage og bryllupsdage, og helligdage, er hårde at komme igennem, så her er opmuntring og støtte en stor hjælp.

Nana Wiedemann understreger, at et dødsfald oftest vil være forbundet med sorg, men man skal huske på, at døden er en naturlig del af livet og noget, vi alle skal igennem.

Døden kan knytte familier og venner tættere sammen.

Hjælp til krisebehandling
Den offentlige sygesikring giver tilskud til behandling hos psykolog efter en pårørendes dødsfald.

Man skal være nærmeste pårørende. Altså ægtefælle, forældre, børn eller søskende til afdøde.

Man kan få tilskud til behandling hos en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen. Man kan kun få støtte til 12 konsultationer.

Det er den pårørendes egen læge, der henviser til psykolog og søger tilskud hos den pårørendes amt.

Man kan blive henvist op til seks måneder efter dødsfaldet.

Sygesikringens tilskud svarer til 60 procent af psykologens honorar.

Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til behandling hos psykolog. Det kan man få, hvis man er medlem af sygeforsikringens gruppe 1, 2 eller 5. Tilskuddet er fast på 100 kr. pr. konsultation, og max. 1.200 kr pr. år.