Økonomi

Afdødes konti i banker og sparekasser bliver spærret, indtil boet er behandlet i Skifteretten, eller der er fundet en bobestyrer, men pengeinstitutterne accepterer ofte, at man hæver penge til at betale begravelsesregningerne med.

Tilskud
Der er forskel på omkostningerne ved en begravelse i forskellige egne af Danmark.

Hvis der ikke er penge til begravelsen i afdødes bo, er det den, der har bestilt begravelsen, som hæfter for betalingen.

Almindelig kommunal begravelseshjælp
Man kan søge om begravelseshjælp i afdødes kommune.

Normalt bliver begravelseshjælpen udbetalt senest en måned efter, at kommunen har modtaget ansøgningsskemaet.

Beløbet bliver beregnet på baggrund af afdødes og eventuelle ægtefælles formue.

Men der er undtagelser, hvis afdøde er:

1. Under 18 år - så er hjælpen på 8.050 kr. (2011)
   
   
2. Født før 1. april 1957 - så er man under alle omstændigheder, uanset formue, garanteret et beløb på 1.050 kr., hvis man søger begravelseshjælpen.
   
   

Der er flere betingelser for at få udbetalt den formuebetingede hjælp, men det maksimale beløb er 9.650 kr i år 2011. Satserne bliver reguleret ved begyndelsen af hvert år.

Man kan få oplyst detaljerede betingelser for at få hjælp hos sin kommune eller bedemand.

Andre former for støtte
Visse kommuner yder også en særlig hjælp til begravelsen.

Man skal som hovedregel være efterladt ægtefælle eller samlevende med et lille indkomstgrundlag, som eksempelvis pensionister eller uddannelsessøgende. Der skal benyttes en særlig blanket (ansøgning om enkeltydelser, jfr. aktivlovens § 81) til brug for ansøgningen, og blanketten skal indsendes og behandles af den pårørendes/ansøgerens bopælskommune. Der findes endvidere en regel om, at der altid skal være adgang for ubemidlede til at få et gravsted udlagt uden vederlag.

Sygeforsikringen Danmark
Hvis afdøde var medlem af Sygeforsikringen Danmarks gruppe 1 eller 2, kan man få begravelseshjælp på 1.400 kr.

Arbejdsskadeforsikring
Når dødsfaldet sker som følge af en arbejdsskade, så får de efterladte ud over erstatningssummen også et overgangsbeløb. Det skal dække de umiddelbare udgifter i forbindelse med dødsfaldet.

Lovpligtig ansvarsforsikring
Ved dødsfald som følge af trafikulykke, uanset hvem der bærer ansvaret, kan der i en del tilfælde udbetales erstatning både til de efterlevende og til dækning af begravelsesudgifter.

Hjælp når der mangler pårørende
Kommunen kan også overtage hele ansvaret for begravelsen og betalingen.

Det gælder, hvis afdøde ikke har pårørende, eller hvis de pårørende fralægger sig alt ansvar og meddeler kommunen deres beslutning med det samme.

I sidstnævnte tilfælde mister de pårørende også enhver indflydelse på begravelsen.

Efterlevelsespension
Når den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere – der begge modtager social pension – dør, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udbetales kun, hvis ægtefællerne havde fælles bopæl/folkeregisteradresse på dødstidspunktet. Efterlevelsespension udbetales således ikke, såfremt den ene ægtefælle er flyttet på plejehjem.

Da afdødes personfradrag ophører pr. dødsdagen, skal man være opmærksom på, at efterlevelsespensionen vil blive reduceret, idet der bliver trukket skat af det fulde beløb. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den længstlevende pensionist.

Efterlevelseshjælp
Efterlevelseshjælpen er en håndsrækning til efterladte ægtefæller og samlevende, der har små indtægter og formuer.

For at komme i betragtning, er det en betingelse, at man har delt samme bopæl i Danmark i de sidste tre år før dødsfaldet og at ens indtægter og formue ikke overstiger nogle nærmere fastsatte grænser. Hjælpen er en skattepligtig engangsudbetaling. Man skal bede sin kommune om et ansøgningsskema, som man kan aflevere udfyldt op til 6 måneder efter dødsfaldet. Kommunen kan rådgive nærmere om betingelserne for at opnå efterlevelseshjælpen.

Der kan ikke ydes efterlevelseshjælp til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension.

Formue i eget hus eller ejerlejlighed
Hvis den efterladte er fyldt 65 år eller får efterløn, pension eller delpension og har en større formue i egen bolig, kan man få efterlevelseshjælp i form af et lån uanset formuen i egen bolig. Kommunen fastsætter beløbet efter særlige beregninger. Lånet skal først betales tilbage, når boligen bliver solgt, eller den efterladte dør. Til den tid skal man også betale renter.

Modtager man efterlevelsespension, kan der ikke ydes efterlevelseshjælp i form af lån i egen bolig.

Skatteforhold
Når en ægtefælle dør, medfører det som regel ændringer i den efterladtes skatteforhold. Det betyder, at man skal henvende sig til skatteafdelingen i sin kommune for at få lavet forskudsregistreringen om, når man har været i skifteretten.

De fleste dødsboer er for små til at være skattepligtige. Grænsen for, hvornår dødsboet undgår skattepligt, bliver reguleret hvert år.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
ATP er en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning for lønmodtagere i alderen 16-66 år, der arbejder mindst 9 timer pr. uge hos samme arbejdsgiver. Ordningen er finansieret af bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere.

ATP-pensionen udbetales fra medlemmets 67. år. Medlemmer født den 1. juli 1939 eller senere har mulighed for at få udbetalt ATP som 65. årige.

ATP får via CPR-registeret oplysninger om dødsfald i Danmark og kan derfor helt automatisk sørge for udbetaling ved dødsfald, hvis betingelserne herfor er opfyldt. ATP's ydelser til efterladte er ændret fra 2002.

Når et ATP-medlem dør, kan afdødes efterladte ægtefælle og børn under 21 år ret til et engangsbeløb fra ATP. Det er en betingelse, at afdøde har været medlem af den nye ordning i mindst 2 år og har betalt bidrag, som svarer til 2 års fuldtidsbeskæftigelse. De samlevende skal forud for dødsfaldet selv sørge for at blive registreret hos ATP som samlevende og have haft fælles folkeregisteradresse i 2 år forud for dødsfaldet.

Ydelserne efter de nye regler er gjort ensartede. Som hovedregel vil alle berettigede efterladte få udbetalt et engangsbeløb på kr. 50.000  før afgift. Ydelsen til ægtefæller og samlevere aftrappes jævnt fra afdødes 66. år, for helt at bortfalde, hvis afdøde var fyldt 70 år.

Rettigheder efter de gamle regler eksisterer, selv om afdøde var fyldt 70 år. Det betyder, at efterladte ægtefæller fortsat kan få udbetalt et engangsbeløb efter de gamle regler. Har den efterlevende ret til et engangsbeløb både efter den nye og den gamle ordning, så udbetales kun det største af beløbene.

'

Der kan være tale om en eller flere af følgende ydelser efter de gamle regler:

Ægtefællesum efter ATP-lovens § 11:

Når et ATP-medlem født efter 30.06.1925 afgår ved døden, udbetales en ægtefællesum til den efterlevende ægtefælle. Der stilles ingen krav til ægteskabets eller ATP-medlemskabets varighed. Ægtefællesummen er et engangsbeløb, hvoraf der betales 40% i afgift til staten.

Børnesum:

Børnesum udbetales til børn under henholdsvis 18 og 21 år. Hvorvidt børnesummen udbetales til børn under 18 eller 21 år, er afhængig af nærmere fastsatte regler. Detaljerede oplysninger om disse regler kan fås ved henvendelse til ATP. Børnesum er et engangsbeløb, hvoraf der betales 40% i afgift til staten.

Ægtefællesum efter ATP-lovens § 12:

Foruden ægtefællesummen efter ATP-lovens § 11 kan der udbetales en ægtefællesum efter en anden paragraf. Denne ægtefællesum kan kun udbetales, hvis afdøde er født i perioden 01.07.1925 til 20.06.1941. Størrelsen af denne sum er afhængig af bl.a. modtagerens alder og egen ATP-pension. Ægtefællesummen er et engangsbeløb, hvoraf der betales 40% i afgift til staten.

Ægtefællesum efter ATP-lovens § 13, stk. 1:

En ægtefællesum i form af et engangsbeløb kan blive udbetalt til ATP-medlemmers efterlevendes ægtefæller, hvis det afdøde ATP-medlem var født inden 01.07.1925. Der betales 40% i afgift til staten. For at være berettiget til en ægtefællesum efter ATP-lovens §§ 12 og 13 gælder, at ægteskabet skal have varet i mindst 10 år, og medlemmet skal have optjent en pensionsret, der svarer til 10 års fuldt medlemskab. Endelig må den efterlevendes egen ATP-pension ikke overstige - eller forventes at overstige - halvdelen af afdødes ATP-pension.

Ægtefællepension:

Efterlevende ægtefæller, der allerede modtager løbende ægtefællepension efter de tidligere regler, fortsætter blot med at modtage deres ægtefællepension livsvarigt.

Efter en skilsmisse:

Fraskilte kvinder kan under visse betingelser bevare retten til et beløb efter deres fraskilte mand efter de gamle regler. Det er bl.a. en betingelse, at manden skal være pålagt bidragspligt ved skilsmissen, og at bidragspligten stadig gælder ved mandens død. Fraskilte kvinder skal selv sørge for at få deres ret registreret hos ATP. Det bør ske snarest efter skilsmissen ved indsendelse af skilsmissedokumenterne til ATP. En fraskilt kvindes ret til engangsbeløb bortfalder, hvis hun gifter sig igen. Fraskilte mænd har ikke denne mulighed.

Skal man betale skat af ATP?

Løbende pensionsudbetalinger er almindelig skattepligtig indkomst, mens der skal betales en afgift på 40% af engangsbeløb.

Indefrosne dyrtidsportioner
I perioden 1/9 1977 til 31/8 1979 tilbageholdt staten de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner. Disse penge blev indbetalt til ATP-fonden, og administreres nu af Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Pengene er lønmodtagernes personlige ejendom og er noteret på en konto for hver enkelt lønmodtager. For at få udbetalt et beløb fra LD, skal lønmodtageren have været beskæftiget helt eller delvist i den nævnte periode.

I forbindelse med dødsfald får LD automatisk besked om dødsfaldet fra folkeregistret. Derefter henvender fonden sig til den skifteret, der behandler boet, og spørger, hvem der skal have pengene udbetalt.

Efterindtægt
Hvis afdøde var funktionær eller tjenestemand, får efterladte, hvad der nogenlunde svarer til tre måneders løn. Det præcise beløb kan man få oplyst hos arbejdsgiveren.

Forsikringer
Man skal huske på, at udbetalingen fra en forsikring indgår i afdødes bo, hvis afdøde ikke har skrevet, hvem der skal modtage forsikringssummen. Hvis der derimod er indsat en begunstiget i forsikringen, så får den begunstigede forsikringssummen direkte, og pengene tæller ikke med i afdødes bo.

En del af de kapitalpensioner, som mange danskere har i pengeinstitutter, er udstyret med gruppelivsforsikringer, hvor der ikke står påført nogen modtager. Den begunstigede skal under alle omstændigheder betale en såkaldt boafgift af forsikringssummen, uanset hvordan afdødes bo i øvrigt bliver behandlet.

Gruppelivsforsikring
Mange fagforeninger og enkelte arbejdspladser har en gruppelivsforsikring, som medlemmerne betaler til. Forsikringssummen afhænger af alder.

Gruppelivsforsikringer, der er tegnet i et pengeinstitut som del af en kapitalpension, har fradragsberettigede præmier, og derfor skal der betales 40 procent i skat af forsikringssummen, når den bliver udbetalt. Ved øvrige gruppelivsforsikringer kan man ikke trække præmierne fra i skat, men her er hele forsikringsudbetalingen skattefri.

Andre forsikringer
Når dødsfaldet er sket som følge af en ulykke, har tre forsikringstyper særlig interesse:

1. Ulykkesforsikring.
2. Ansvarsforsikring.
3. Arbejdsskadeforsikring.
   
   

For den sidste gælder, at der bliver udbetalt et såkaldt overgangsbeløb. Overgangsbeløbet har ikke noget at gøre med en senere sum til erstatning for tab af forsørger.