Når nogen dør

Arv efter den døde

 

Spørgsmålet om hvem der skal arve, bestemmes af 2 forhold, nemlig arveloven og et eventuelt testamente.

 

Hvis man ikke skriver testamente, så tilfalder arven en gruppe af arvinger i den rækkefølge, som arveloven beskriver (se nedenfor). Fætre og kusiner er ikke naturligt arveberettigede.

 

Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, vil afdødes formue blive delt med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene.

 

Ved at oprette et testamente får man større mulighed for at ændre på fordelingen af arven. Man kan ved testamente selv disponere over 75% af formuen, medens 25% af formuen er tvangsarv. Tvangsarvinger er ægtefælle samt livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn). Ved en ændring af arveloven pr. 1. januar 2008 kan man ved testamente begrænse tvangsarven til hvert af sine børn til 1.170.000,- (2014)

 

Arve-rækkefølgen:

  • Ægtefælle eller registreret partner.
  • Biologiske og adopterede børn.
  • Forældre.
  • Søskende og deres livsarvinger.
  • Bedsteforældre.
  • Onkler og tanter.


Et testamente er især nødvendigt, hvis man:

 

  1. Lever sammen uden at være gift.
  2. Har børn fra tidligere forhold.
  3. Vil testamentere bestemte beløb eller ting til bestemte foreninger eller mennesker.
  4. Ønsker at give arv til en, der er gift, uden at dennes ægtefælle får noget.
  5. Vil give arv til fætre, kusiner eller svigerbørn.
  6. Er enebarn, barnløs og ugift.
  7. Ikke har nogle arvinger og vil undgå, at arven tilfalder staten.

 

Enhver, der er gift eller fyldt 18 år og ved sin fulde fornufts brug, kan oprette et testamente. Det kan ske på fire måder.

 

Retsafgiften for oprettelse af et notartestamente er 300 kr.


Notartestamente med advokat
Advokaten sørger for, at testamentet er i overensstemmelse med arveloven. Det er forskelligt, hvor meget advokaten skal have for sit arbejde.

Men man kan begrænse udgiften ved at forberede sig grundigt hjemmefra. Man kan for eksempel samle oplysninger sammen om:

 

  1. Hvor stor ens formue er.
  2. Hvor stor ens gæld er.
  3. Navne og adresser på de mennesker, foreninger eller institutioner, man gerne vil give arv.
  4. Hvor meget og hvad de hver især skal arve.

Man kan få et tilskud, afhængigt af ens økonomi, til at betale advokatens honorar med.

Advokaterne oplyser gerne om vilkårene for offentlig retshjælp og hjælper med ansøgningen.


Når man har skrevet testamentet, skal man underskrive det hos notaren på det lokale dommerkontor. Derefter bliver en udskrift af testamentet opbevaret i notarialkontoret. Skifteretten rekvirerer udskriften af testamentet, når man er død.

Notartestamente uden advokat
Man kan godt selv skrive testamente uden hjælp fra en advokat. Men der er en risiko for, at man bestemmer ting i testamentet på en måde, så de er i strid med loven.  

 

 

Hvis arvinger ved et notartestamente bestrider testamentets indhold, så skal de pågældende arvinger selv bevise, at det er ugyldigt.


Vidnetestamente
I stedet for at få en notar til at skrive under på, at ens identitet er rigtig, og at man er ved sin fulde fornuft, kan man lade to almindelige mennesker gøre det.

 

Hvis nogen bestrider indholdet i et vidnetestamente, så er det de indsatte arvinger i testamentet, som skal bevise, at det er gyldigt.


Det må ikke være mennesker, der er nævnt i testamentet, eller som på nogen anden måde har interesser i det, og vidnerne skal være fyldt 18 år.  De efterladte skal selv sørge for, at et vidnetestamente kommer frem i forbindelse med dødsfald.

Nødtestamente
Er man på grund af sygdom eller andet nødstilfælde forhindret i at oprette et vidne- eller notartestamente, kan man på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente. Et nødtestamente er kun gyldigt i tre måneder efter, at nødsituationen er ophørt.

Tilbagekaldelse
Man kan ændre eller kalde et testamente tilbage, når man ønsker det, hvis testamentet ikke er gjort uigenkaldeligt.

 

En ændring eller tilbagekaldelse af et notartestamente udløser også en retsafgift.


Skifterettens opgaver ved dødsfald
At skifte betyder at fordele. Man skaffer sig et overblik over afdødes ejendele og fordeler dem, enten så de er i afdødes efterladte ægtefælles fortsatte eje, eller så de bliver egentligt fordelt mellem afdødes arvinger. Skifteretten indkalder selv den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen, til et såkaldt åbningsmøde. Men der kan gå imellem tre og fem uger efter dødsfaldet, inden mødet finder sted. Og i den tid må arvingerne hverken fordele afdødes indbo eller betale afdødes regninger. Boet skal, så at sige, stå urørt, indtil skifteretten åbner det.

Hvordan kan boet deles?

 

Skifteretten er en afdeling under den lokale byret, som, ud over at sørge for at skiftet foregår korrekt, skal vejlede afdødes arvinger gennem hele bobehandlingen.


På åbningsmødet beslutter man sammen med medarbejderen fra skifteretten, hvordan afdødes bo skal skiftes. Det er en god idé, hvis man inden åbningsmødet finder så mange papirer frem som muligt, der fortæller om boets størrelse og afdødes familieforhold.

De forskellige bobehandlingsformer kan i korte træk skitseres således: I forbindelse med boets behandling skal der betales en retsafgift til skifteretten. Retsafgiften kan være fra kr. 0 til kr. 9.000 afhængig af boets størrelse og bobehandlingsform.

1. Boudlæg (skiftelovens §§ 18-21)
Boet kan afsluttes uden skiftebehandling, når værdien af boets aktiver - efter fradrag af rimelige udgifter ved begravelsen, udgifter ved boets behandling, og gæld, som er sikret ved pant eller anden tilsvarende måde, ikke overstiger kr. 41.000 (2014).

Ved rimelige begravelsesudgifter forstås bl.a. kiste, urne, ligklæder, rustvognskørsel, annoncering, pyntning af kirke og kiste, korsang, bespisning af følge samt køb og anlæg af gravsted. Er der tale om ganske særlige omstændigheder, kan skifteretten beslutte, at boet kan udleveres uden skiftebehandling, selv om værdigrænserne overstiger kr. 41.000 (2014), ligesom skifteretten kan vælge en anden skifteform, såfremt der er tvivl om, hvorvidt de ovenfor nævnte betingelser er opfyldt.

Boet udleveres - efter skifterettens skøn - til den nærmeste efterladte, en institution, afdøde havde tilknytning til,den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen, en kommune eller statskassen.

 

Arvinger skal betale forskellige afgifter af deres arvelod. Afgifternes størrelser er forskellige fra bo til bo og fra arving til arving. Som hovedregel betaler afdødes efterladte ægtefælle aldrig boafgift.


Den, der får udleveret boet, hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling.

2. Udlæg til efterlevende ægtefælle (skiftelovens §§ 22-23)


Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan skifteretten vælge straks at udlægge boet til ægtefællen. Det kræver, at værdien af ægtefællernes samlede nettoformue ikke overstiger kr. 710.000 (2014). Alle beløb, der kommer til udbetaling ved dødsfaldet, herunder alle livsforsikringsbeløb og engangsydelser i pensionssager, skal medregnes. Det er også en forudsætning, at ægtefællen »vedgår arv og gæld«, d.v.s. står inde for alle rettigheder og forpligtelser, den afdøde måtte efterlade sig.

Der er dog den regel, at måtte det antages, at afdødes bo er insolvent (d.v.s. at boets passiver overstiger aktiverne), kan den efterlevende ægtefælle efter nærmere fastsatte regler ansøge skifteretten om fritagelse for afdødes gældsforpligtelse, og boet vil da blive behandlet ved bobestyrer, jfr. punkt 6.

3. Uskiftet bo (skiftelovens § 24)
Skifteretten følger her nogle regler, der udgør en mellemting mellem de udlægsregler, der er beskrevet ovenfor og en egentlig skiftebehandling. Hvis der kun er fællesbørn i ægteskabet, har en ægtefælle altid ret til at sidde i uskiftet bo, idet fællesbørn ikke først skal give tilladelse.

Børn af afdøde, der ikke er fællesbørn (særbørn), og som er myndige, skal derimod give tilladelse, hvis den efterladte ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo. Desuden er det nødvendigt, at ægtefællerne har haft fælleseje, og at den efterlevende ægtefælle vedgår arv og gæld. Den længstlevende har ifølge arveloven pligt til ikke at misbruge sin rådighed over det uskiftede bo.

Der kan være forskellige årsager til, at man ikke kan råde en ægtefælle til at sidde i uskiftet bo, f.eks.:

 

  • Hvis der kommer kapitalforsikringer til udbetaling
  • Hvis der er specielle skattemæssige forhold
  • Hvis den efterlevende ægtefælle er så ung, at han/hun kan forventes at ville gifte sig igen inden for en kortere årrække.

 

Endvidere skal man være opmærksom på, at der i det uskiftede bo indgår alt, hvad den længstlevende ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

 

Det vil i mange tilfælde være sikrest at spørge en advokat til råds. Hvis den afdøde har haft delvis særeje, så skal særejet undergives skiftebehandling. Der er i dag mulighed for at aftale særeje, der kun har juridisk betydning ved separation og skilsmisse (skilsmissesæreje).

Skifteretten kan give tilladelse til uskiftet bo, selv om der er mindreårige børn, hvis deres værge accepterer det. I praksis gives en sådan tilladelse kun, hvis særbørnene bor hos den længstlevende ægtefælle.

Skulle det vise sig, at boet er insolvent, gælder der samme betingelser vedr. ansøgning om fritagelse for afdødes gældsforpligtelser som nævnt under pkt. 2.

4. Privat skifte (Skiftelovens §§ 25-32)
Hvis ikke betingelserne for een af de ovenfor nævnte skifteformer er opfyldt, kan arvingerne vælge at få boet udleveret til privat skifte. For at kunne gennemføre et privat skifte, er det en betingelse,

 

  • at samtlige arvinger er enige om at anmode om privat skifte,
  • at boet må antages at være solvent (aktiverne skal kunne dække afdødes gæld),
  • at mindst een af arvingerne er myndig og solvent (i stand til at opfylde sine forpligtelser),
  • at afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte,
  • at afgørende forhold i øvrigt ikke taler imod et privat skifte.

 

I forbindelse med udlevering af boet til privat skifte skal dødsfaldet offentliggøres i Statstidende gennem et såkaldt proklama (skiftelovens § 81), og man skal ligeledes være opmærksom på, at der skal indleveres åbningsstatus og evt. boopgørelse inden for nærmere fastsatte regler i skifteloven.

For at benytte denne skifteform skal arvingerne ikke vedgå arv og gæld. Man bør dog være opmærksom på, at såfremt arvingerne helt eller delvist har delt boets aktiver uden at have opfyldt eller sikret opfyldelse af de forpligtelser, der kan kræves dækket i boet, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden. Almindeligt indbo og personlige effekter kan dog deles forinden.

5. Forenklet privat skifte (skiftelovens §§ 33-35)
I mindre boer er der mulighed for et forenklet privat skifte, hvilket har den fordel, at der ikke - som tilfældet er ved et privat skifte - skal indsendes en egentlig boopgørelse. I forbindelse med boets udlevering skal der blot udarbejdes en opgørelse over boets aktiver og passiver. Der er forskellige betingelser, der skal være opfyldt, for at anvende denne skifteform. Som eksempler kan nævnes, at arvingerne skal være myndige, og boet ikke må udløse boafgift eller tillægsboafgift.

6. Behandling ved bobestyrer (offentligt skifte-skiftelovens §§ 36-73)

 

Der er bestemte advokater i landet, der er autoriseret af Justitsministeriet til at være bobestyrer.


Skifteretten kan udlevere et bo til behandling ved bobestyrer. Er arvingerne ikke enige om at skifte privat, eller er ingen af arvingerne myndige, vil denne skifteform blive valgt. Hvis boet ikke er solvent, skal boet også behandles ved bobestyrer.

Skifteretten beslutter, hvilken autoriseret bobestyrer, der skal behandle boet, men er arvingerne enige, kan de som regel få indflydelse herpå,


Boafgiften
Ved de boer, der er omtalt under punkterne 4 og 6, kan der blive tale om betaling af boafgift til staten.

Ved de boer, der er omtalt under punkterne 1-3 og 5, betales ingen boafgift. Dog kan livsforsikringer, ulykkesforsikringer og andre kapitalforsikringer være boafgiftspligtige, uanset på hvilken måde boet behandles.

Boafgiftens størrelse fastsættes efter 2 skalaer, og er afhængig af arvingernes slægtsforhold til afdøde. Ægtefæller er fritaget for betaling af boafgift, og det samme gælder almennyttige institutioner.

Hæfter arvingerne for afdødes gæld?
Såfremt boet skiftes ved bobestyrer (pkt. 6), hæfter arvingerne ikke for afdødes gæld. Skiftes boet enten som privat skifte (pkt. 4) eller forenklet privat skifte (pkt. 5), hæfter arvingerne ikke, hvis følgende retningslinier følges:

Der skal offentliggøres et såkaldt »proklama« i Statstidende. I proklamaet opfordres afdødes almindelige kreditorer senest 8 uger efter annoncens offentliggørelse til at anmelde deres krav overfor boet.

Forhold, der måske skal ændres eller opsiges:

  • Forskudsregistrering.
  • Pensionsudbetalinger.
  • Offentlige tilskud og ydelser.
  • Forsikringer.
  • Registrering af bil eller båd.
  • Abonnement på aviser, blade, telefon.
  • Medlemskab af foreninger.
  • Leje af tv, computer og hvidevarer.
  • Ejendomskat.
  • Bankkonti.
  • Facebook-profil


Almindelige kreditorer, der ikke anmelder inden for 8 ugers fristen, mister deres ret til betaling.

Er der i boet midler til betaling af de anmeldte kreditorer, kan et privat eller forenklet skifte uden videre fortsætte. Er der derimod ikke midler nok, skal arvingerne - for at undgå personlig hæftelse - anmode Skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer.

For at undgå eventuel hæftelse er det vigtigt, at arvingerne, bortset fra personlige effekter og almindelige indbogenstande, ikke fordeler boets aktiver, inden proklamafristen på 8 uger er udløbet. Derved undgås, at arvingerne udlodder arv, inden det er afklaret, hvorvidt der er fuld dækning til afdødes kreditorer.

Ved udlæg til efterlevende ægtefælle samt uskiftet bo (pkt. 2 og 3) hæfter ægtefællen for afdødes gæld.

Ægtefællen kan dog vælge at indrykke et proklama, og skulle det vise sig, at afdødes gæld er så høj, at boets formue ikke er tilstrækkelig til at betale gælden, kan ægtefællen frigøres for den personlige hæftelse ved at anmode Skifteretten om at få boet taget under behandling ved bobestyrer.

Pårørendes opgaver efter dødsfald
Når et menneske dør, ophører dets forpligtelser overfor offentligheden. Derfor bør man som pårørende gennemgå afdødes forpligtelser, uanset om de eventuelt skal overtages af en efterlevende ægtefælle.

Der er dog nogle begrænsninger for, hvilke aftaler man må opsige på afdødes vegne. Det kan man få hjælp til at finde ud af hos sin lokale skifteret.

Elysium Begravelsesopsparing
Danske Bedemænd tilbyder en opsparingsordning, som gør det muligt for det enkelte menneske selv at drage omsorg for udgiften til egen begravelse.

Ved at indsætte penge på en konto i Elysium kan man sikre sig, at der er penge til at dække udgifterne ved den begravelse, man ønsker.

Opsparingen i Elysium Begravelsesopsparing sker på en spærret konto. Opsparingen har ingen indflydelse på tildeling af ydelser som eksempelvis hjemmehjælp, huslejetilskud. Opsparingskontoen er desuden fritaget for beskatning.

Indbetaling på kontoen kan foretages når som helst. Dog skal første indskud være på mindst 500,- kr. og det efterfølgende på mindst 300,- kr. Der må højst indsættes 25.000,- kr. på kontoen.

Elysium Begravelsesopsparing administreres af foreningen Danske Bedemænd. Yderligere oplysninger kan fås, eller oprettelse af opsparing kan ske, hos foreningens medlemmer eller hos Danske Bedemænds Sekretariat på telefon 45 93 14 11.

Danske Bedemænd    •    Engelsborgvej 52    •    2800 Kgs. Lyngby    •    Tlf.: 45 93 14 11    •    Fax: 45 93 54 11    •    E-mail: kontakt@bedemand.dk
Vi bruger cookies Cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her