Begravelsen

Langt de fleste, der dør i Danmark, har gennem deres medlemskab af Den Danske Folkekirke tilkendegivet, at de ønsker, at en kirkelig handling skal markere afslutningen på deres liv. En kirkelig handling kan foregå både i kirken og i et kapel og er kendetegnet ved, at der medvirker en præst. Sogne- og sygehuspræst Grethe Jørgensen, Aarhus, ridser op, hvad præsten skal gøre og kan hjælpe med.

Samtalen med præsten

De efterladte møder ofte præsten første gang ved samtalen inden begravelsen. Samtalen tjener det formål, at tilrettelægningen af begravelsen eller bisættelsen kan blive så god som mulig. Det aftales bl.a., hvilke salmer, der skal synges, og de pårørende fortæller, hvilke overvejelser den afdøde og/eller de pårørende eventuelt har gjort sig i forbindelse med den kirkelige handling.

I Danmark er der tradition for, at det er præsten, der taler over afdøde og ved samtalen med de pårørende får præsten mulighed for at danne sig et billede af afdøde og afdødes liv. Samtalen giver med andre ord præsten en indfaldsvinkel til at vælge tema og “tone” for den kirkelige handling.

Højtideligheden

Ved noget så skelsættende som døden har vi mennesker tydeligvis brug for særlige ritualer. Begravelsesritualet kan skabe et “rum”, hvor vi er sammen i et forløb, der både består i erkendelsen af døden som en realitet og i mødet med det, der rækker ud over døden og vores fremtidige liv uden den afdøde. Der er få krav til højtideligheden, men ritualbogen foreskriver, at præsten,efter at have nævnt afdødes navn, skal kaste jord på kisten tre gange medordene: “Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå”.

I forlængelse heraf bedes Fadervor og velsignelsen lyses. Ved en jordfæstelse foregår jordpåkastelsen ved graven og ved en bisættelse foregår den inde i kirken. Dertil er der tradition for, at der er en tekstlæsning fra Bibelen, og at præsten holder en tale eller prædiken. Talen indeholder normalt både en forkyndende del og en personlig del om afdøde. Der bliver endvidere sunget tre til fire salmer.

For mange er det vigtigt, at højtideligheden foregår i afdødes ånd, så man er omhyggelig med at vælge salmer, som afdøde holdt af ellers om minder om ham eller hende. Organisterne i de danske kirker er kun forpligtede til at spille salmer fra salmebogen, men i mange tilfælde vil organisten dog acceptere at spille andre sange, hvis det drejer sig om en melodi, som med rimeligt resultat kan spilles på et kirkeorgel og hvis præsten accepterer ønsket. Man må altså forhøre sig idet konkrete tilfælde.

Præsten som sjælesørger

Præsterne påtager sig blandt meget andet rollen som sjælesørger, når de efter endt uddannelse aflægger præsteløftet, og det er et løfte og en rolle, som langt de fleste præster tager meget alvorligt. Det betyder i praksis, at præsten normalt vil komme på besøg hos den nærmeste efterladte efter begravelsen og stille sig til rådighed for en eller flere samtaler, hvis den efterladte skulle ønske det. Man kan også altid selv kontakte præsten og bede om en samtale. Også selvom der skulle være gået år efter dødsfaldet. Præsten har tavshedspligt, så intet af det, der bliver fortalt, kommer videre.

Ikke-medlemmer af folkekirken

I dag er der flere muligheder for begravelse. Er afdøde ikke medlem af folkekirken, har man som udgangspunkt ikke adgang til at have en præst til stede ved sin begravelse.

Borgerlig Begravelse

Der er ingen lovkrav til, hvordan en ikke-kirkelig ceremoni skal foregå, blotskal almindelig sømmelighed overholdes. Ceremonien kan foregå i eget hjem eller fra sygehuskapel, krematoriekapel, og i nogle sogne også fra kirkens kapel.

I formularen “Min sidste vilje” fra Danske Bedemænd kan man bestemme, hvordan selve højtideligheden skal foregå.
Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden