Kirkegårdene

Alle har ret til at blive begravet i indviet jord, det vil sige på en kirkegård. Kirkegårde har forskellige regler for, hvilke typer sten man må anvende, så det er en god ide at spørge graveren til råds, før man køber en sten.

De danske kirkegårde ejes og administreres af folkekirken. I nogle større byer er det kommunen, der administrerer kirkegårdene.

Gravsteder

Kirkegårdene har forskellige typer gravsteder til både kister og urner. Men hvordan de er anlagt, og hvad de koster, varierer meget. De fleste kirkegårde har etableret anonyme fællesgrave, hvor afdødes urnekan blive sat ned – i daglig tale “de ukendtes grav”. På nogle kirkegårde kan de pårørende få oplyst, hvor urnen sættes ned. Men i de fleste tilfælde lægger de pårørende blomster ved et fællesmonument ved de ukendtes grav.

I løbet af de sidste ti år er det blevet populært at bruge mindesten som en slags kompromis mellem de ukendtes grav og et egentligt gravsted. En mindesten er en plade, som lægges vandret i jorden, oven på kisten eller urnen. Mindestenen giver de samme oplysninger om den døde, som en gravsten gør. Mange kirkegårde har også andre former for fællesgrave. På alle fællesgrave er der krav om renholdelsesaftale (legat).

Traditionelle gravsteder giver mulighed for individuel tilplantning og gravsten. Man kan vælge selv at renholde gravstedet, eller man kan vælge at lade kirkegården gøre det. Dette kan aftales enten som årsregning/halvårsregning, eller man kan lave en aftale for hele fredningsperioden gennem stiftet.

Bestilling af sten

Kirkegårde har forskellige regler for, hvilke typer sten man må anvende, så det er en god ide at spørge graveren til råds, før man køber en sten.

Vedligeholdelse af et gravsted

Et gravsted skal holdes frit for ukrudt og i pæn stand. Man kan mod betaling overlade pasningen til kirkegårdens personale.

Et gravsted er kun fredet i et begrænset antal år. Hvor lang tid der går, før en ny kiste eller urne igen bliver nedsænket i graven, er forskelligt, men en urne er fredet i mindst 10 år og en kiste i mindst 20 år. Se i øvrigt de enkelte kirkegårdes vedtægter.

Kirkegårdens kontor skriver til indehaveren af gravstedet, før graven bliver nedlagt, så man kan nå at forlænge fredningstiden.

Alternativ til traditionel jordfæstelse

Hvis man ikke ønsker at afdøde skal begraves eller nedsættes på en kirkegård, så er der alternative muligheder. For alle alternativer gælder, at afdøde skal kremeres.

  1. Afdødes aske kan spredes over havet. Der skal ligge et skriftligt ønske fra afdøde om, at askespredning ønskes. Ligger der ikke et skriftligt ønske, er det begravelsesmyndigheden, der tager stilling til, om der alligevel kan gives tilladelse til askespredning.
  2. Afdøde kan komme i privat jord. Grunden skal være mindst 5.000 kvadratmeter, og begravelsesstedet må ikke ligne et gravsted. Der skal tinglyses en servitut på grunden.
  3. Som noget nyt er der åbnet mulighed for, at kommunerne kan anlægge begravelsespladser i skove, (skovkirkegårde). Den lokale bedemand vil kunne orientere nærmere om, hvorvidt der i kommunen er aktuelle planer om anlæggelse af en skovkirkegård.
Det er ikke tilladt at beholde urnen med afdødes aske hjemme.
Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden