Skifteretten

Skifterettens opgaver ved dødsfald

At skifte betyder at fordele. Man skaffer sig et overblik over afdødes ejendele og fordeler dem, enten så de er i afdødes efterladte ægtefælles fortsatte eje, eller så de bliver egentligt fordelt mellem afdødes arvinger.

Skifteretten indkalder selv den, der står som kontaktperson på dødsanmeldelsen, til et såkaldt åbningsmøde. Men der kan gå imellem tre og fem uger efter dødsfaldet, inden mødet finder sted. Og i den tid må arvingerne hverken fordele afdødes indbo eller betale afdødes regninger. Boet skal, så at sige, stå urørt, indtil skifteretten åbner det.

Hvordan kan boet deles?

På åbningsmødet beslutter man sammen med medarbejderen fra skifteretten, hvordan afdødes bo skal skiftes. Det er en god idé, hvis man inden åbningsmødet finder så mange papirer frem som muligt, der fortæller om boets størrelse og afdødes familieforhold. De forskellige bobehandlingsformer kan i korte træk skitseres således:

I forbindelse med boets behandling skal der betales en retsafgift til skifteretten. Retsafgiften kan være fra kr. 0,- til kr. 9.000,- afhængig af boets størrelse og bobehandlingsform.

1. Boudlæg (skiftelovens §§ 18-21)

Boet kan afsluttes uden skiftebehandling, når værdien af boets aktiver – efter fradrag af rimelige udgifter ved begravelsen, udgifter ved boets behandling, og gæld, som er sikret ved pant eller anden tilsvarende måde, ikke overstiger kr. 42.000,- (2016).

Ved rimelige begravelsesudgifter forstås bl.a. kiste, urne, ligklæder, rustvognskørsel, annoncering, pyntning af kirke og kiste, korsang, bespisning af følge samt køb og anlæg af gravsted. Er der tale om ganske særlige omstændigheder, kan skifteretten beslutte, at boet kan udleveres uden skiftebehandling, selv om værdigrænserne overstiger kr. 42.000,- (2016), ligesom skifteretten kan vælge en anden skifteform, såfremt der er tvivl om, hvorvidt de ovenfor nævnte betingelser er opfyldt.

Boet udleveres – efter skifterettens skøn – til:

  • Den nærmeste efterladte.
  • En institution, afdøde havde tilknytning til.
  • Den, der har betalt eller erklærer at ville betale begravelsen.
  • En kommune eller statskassen.

Den, der får udleveret boet, hæfter ikke for afdødes gæld, men bliver forpligtet til at dække udgifterne ved begravelsen og boets behandling.

2. Udlæg til efterlevende ægtefælle (skiftelovens §§ 22-23)

Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan skifteretten vælge straks at udlægge boet til ægtefællen. Det kræver, at værdien af ægtefællernes samlede nettoformue ikke overstiger kr. 730.000,- (2016). Alle beløb, der kommer til udbetaling ved dødsfaldet, herunder alle livsforsikringsbeløb og engangsydelser i pensionssager, skal medregnes. Det er også en forudsætning, at ægtefællen »vedgår arv og gæld«, d.v.s. står inde for alle rettigheder og forpligtelser, den afdøde måtte efterlade sig.

Der er dog den regel, at måtte det antages, at afdødes bo er insolvent (d.v.s. at boets passiver overstiger aktiverne), kan den efterlevende ægtefælle efter nærmere fastsatte regler ansøge skifteretten om fritagelse for afdødes gældsforpligtelse, og boet vil da blive behandlet ved bobestyrer, jfr. punkt 6.

Arvinger skal betale forskellige afgifter af deres arvelod. Afgifternes størrelser er forskellige fra bo til bo og fra arving til arving. Som hovedregel betaler afdødes efterladte ægtefælle aldrig boafgift.
Skifteretten kan give tilladelse til uskiftet bo, selv om der er mindreårige børn, hvis deres værge accepterer det. I praksis gives en sådan tilladelse kun, hvis særbørnene bor hos den længstlevende ægtefælle.

3. Uskiftet bo (skiftelovens § 24)

Skifteretten følger her nogle regler, der udgør en mellemting mellem de udlægsregler, der er beskrevet ovenfor og en egentlig skiftebehandling. Hvis der kun er fællesbørn i ægteskabet, har en ægtefælle altid ret til at sidde i uskiftet bo, idet fællesbørn ikke først skal give tilladelse. Børn af afdøde, der ikke er fællesbørn (særbørn), og som er myndige, skal derimod give tilladelse, hvis den efterladte ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo.

Desuden er det nødvendigt, at ægtefællerne har haft fælleseje, og at den efterlevende ægtefælle vedgår arv og gæld. Den længstlevende har ifølge arveloven pligt til ikke at misbruge sin rådighed over det uskiftede bo. Der kan være forskellige årsager til, at man ikke kan råde en ægtefælle til at sidde i uskiftet bo, f.eks.:

  • Hvis der kommer kapitalforsikringer til udbetaling.
  • Hvis der er specielle skattemæssige forhold.
  • Hvis den efterlevende ægtefælle er så ung, at han/hun kan forventes at ville gifte sig igen inden for en kortere årrække.

Endvidere skal man være opmærksom på, at der i det uskiftede bo indgår alt, hvad den længstlevende ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje. Det vil i mange tilfælde være sikrest at spørge en advokat til råds. Hvis den afdøde har haft delvis særeje, så skal særejet undergives skiftebehandling.

Der er i dag mulighed for at aftale særeje, der kun har juridisk betydning ved separation og skilsmisse (skilsmissesæreje). Skifteretten kan give tilladelse til uskiftet bo, selv om der er mindreårige børn, hvis deres værge accepterer det. I praksis gives en sådan tilladelse kun, hvis særbørnene bor hos den længstlevende ægtefælle.

Skulle det vise sig, at boet er insolvent, gælder der samme betingelser vedr. ansøgning om fritagelse for afdødes gældsforpligtelser som nævnt under pkt. 2.

4. Privat skifte (Skiftelovens §§ 25-32)

Hvis ikke betingelserne for een af de ovenfor nævnte skifteformer er opfyldt, kan arvingerne vælge at få boet udleveret til privat skifte. For at kunne gennemføre et privat skifte, er det en betingelse:

  • At samtlige arvinger er enige om at anmode om privat skifte.
  • At boet må antages at være solvent (aktiverne skal kunne dække afdødes gæld).
  • At mindst een af arvingerne er myndig og solvent (i stand til at opfylde sine forpligtelser).
  • At afdøde ikke ved testamente har udelukket privat skifte.
  • At afgørende forhold i øvrigt ikke taler imod et privat skifte.

I forbindelse med udlevering af boet til privat skifte skal man være opmærksom på, at der skal indleveres åbningsstatus og evt. boopgørelse inden for nærmere fastsatte regler i skifteloven.

For at benytte denne skifteform skal arvingerne ikke vedgå arv og gæld. Man bør dog være opmærksom på, at såfremt arvingerne helt eller delvist har delt boets aktiver uden at have opfyldt eller sikret opfyldelse af de forpligtelser, der kan kræves dækket i boet, hæfter arvingerne personligt og solidarisk for gælden. Almindeligt indbo og personlige effekter kan dog deles forinden.

5. Forenklet privat skifte (skiftelovens §§ 33-35)

I mindre boer er der mulighed for et forenklet privat skifte, hvilket har den fordel, at der ikke – som tilfældet er ved et privat skifte – skal indsendes en egentlig boopgørelse. I forbindelse med boets udlevering skal der blot udarbejdes en opgørelse over boets aktiver og passiver. Der er forskellige betingelser, der skal være opfyldt, for at anvende denne skifteform. Som eksempler kan nævnes, at arvingerne skal være myndige, og boet ikke må udløse boafgift eller tillægsboafgift.

6. Behandling ved bobestyrer (offentligt skifte – skiftelovens §§ 36-73)

Skifteretten kan udlevere et bo til behandling ved bobestyrer. Er arvingerne ikke enige om at skifte privat, eller er ingen af arvingerne myndige, vil denne skifteform blive valgt. Hvis boet ikke er solvent, skal boet også behandles ved bobestyrer. Skifteretten beslutter, hvilken autoriseret bobestyrer, der skal behandle boet, men er arvingerne enige, kan de som regel få indflydelse herpå.

I mindre boer er der mulighed for et forenklet privat skifte, hvilket har den fordel, at der ikke – som tilfældet er ved et privat skifte – skal indsendes en egentlig boopgørelse. Der er bestemte advokater i landet, der er autoriseret af Justitsministeriet til at være bobestyrer.

Når et menneske dør, ophører dets forpligtelser overfor offentligheden. Derfor bør man som pårørende gennemgå afdødes forpligtelser, uanset om de eventuelt skal overtages af en efterlevende ægtefælle. Forhold der måske skal ændres eller opsiges:

  • Forskudsregistrering.
  • Pensionsudbetalinger.
  • Offentlige tilskud og ydelser.
  • Forsikringer.
  • Registrering af bil eller båd.
  • Abonnement på aviser, blade og telefon.
  • Medlemskab af foreninger.
  • Leje af tv, computer og hvidevarer.
  • Ejendomssskat.
  • Bankkonti.
  • Facebook-profil.

Boafgiften

Ved de boer, der er omtalt under punkterne 4 og 6, kan der blive tale om betaling af boafgift til staten. Ved de boer, der er omtalt under punkterne 1-3 og 5, betales ingen boafgift. Dog kan livsforsikringer, ulykkesforsikringer og andre kapitalforsikringer være boafgiftspligtige, uanset på hvilken måde boet behandles. Boafgiftens størrelse fastsættes efter 2 skalaer, og er afhængig af arvingernes slægtsforhold til afdøde. Ægtefæller er fritaget for betaling af boafgift, og det samme gælder almennyttige institutioner.

Hæfter arvingerne for afdødes gæld?

Såfremt boet skiftes ved bobestyrer (pkt. 6), hæfter arvingerne ikke for afdødes gæld. Skiftes boet enten som privat skifte (pkt. 4) eller forenklet privat skifte (pkt. 5), hæfter arvingerne ikke.

Skifteretten indrykker et såkaldt proklama i Statstidende og proklama er obligatorisk i følgende boer: Udlæg til ægtefælle, uskiftet bo, privat skifte, forenklet privat skifte samt behandling ved bobestyrer. I proklamaet opfordres afdødes almindelige kreditorer senest 8 uger efter annoncens offentliggørelse til at anmelde deres krav overfor boet. Almindelige kreditorer, der ikke anmelder inden for 8 ugers fristen, mister deres ret til betaling.

Er der i boet midler til betaling af de anmeldte kreditorer, kan et privat eller forenklet skifte uden videre fortsætte. Er der derimod ikke midler nok, skal arvingerne – for at undgå personlig hæftelse – anmode Skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer.

For at undgå eventuel hæftelse er det vigtigt, at arvingerne, bortset fra personlige effekter og almindelige indbogenstande, ikke fordeler boets aktiver, inden proklamafristen på 8 uger er udløbet. Derved undgås, at arvingerne udlodder arv, inden det er afklaret, hvorvidt der er fuld dækning til afdødes kreditorer.

Ved udlæg til efterlevende ægtefælle samt uskiftet bo (pkt. 2 og 3) hæfter ægtefællen for afdødes gæld. Skulle det vise sig, at afdødes gæld er så høj, at boets formue ikke er tilstrækkelig til at betale gælden, kan ægtefællen frigøres for den personlige hæftelse ved at anmode Skifteretten om at få boet taget under behandling ved bobestyrer.

Pårørendes opgaver efter dødsfald

Når et menneske dør, ophører dets forpligtelser overfor offentligheden. Derfor bør man som pårørende gennemgå afdødes forpligtelser, uanset om de eventuelt skal overtages af en efterlevende ægtefælle. Der er dog nogle begrænsninger for, hvilke aftaler man må opsige på afdødes vegne. Det kan man få hjælp til at finde ud af hos sin lokale skifteret.

Elysium Begravelsesopsparing

Danske Bedemænd tilbyder en opsparingsordning, som gør det muligt for det enkelte menneske selv at drage omsorg for udgiften til egen begravelse. Ved at indsætte penge på en konto i Elysium kan man sikre sig, at der er penge til at dække udgifterne ved den begravelse, man ønsker.

Opsparingen i Elysium Begravelsesopsparing sker på en spærret konto. Opsparingen har ingen indflydelse på tildeling af ydelser som eksempelvis hjemmehjælp og huslejetilskud. Opsparingskontoen er desuden fritaget for beskatning.

Indbetaling på kontoen kan foretages når som helst. Dog skal første indskud være på mindst kr. 500,- og det efterfølgende på mindst kr. 300,-. Der må højst indsættes kr. 35.000,- på kontoen. Elysium Begravelsesopsparing administreres af foreningen Danske Bedemænd.

Yderligere oplysninger kan fås, eller oprettelse af opsparing kan ske, hos foreningens medlemmer eller hos Danske Bedemænds Sekretariat på tlf: 45 93 14 11.

Opsparingen i Elysium Begravelsesopsparing sker på en spærret konto. Opsparingen har ingen indflydelse på tildeling af ydelser som eksempelvis hjemmehjælp og huslejetilskud. Opsparingskon toen er desuden fritaget for beskatning.
Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden