Sorg og omsorg

Sorg og omsorg

Helle Børglum er psykoterapeut MPF med speciale i eksistentiel terapi og har arbejdet med sorg og sorgstøtte i 12 år i bl.a. Landsforeningen Spædbarnsdød og Kræftens Bekæmpelse:

At miste et menneske, man har været knyttet til, vil, lige meget hvordan relationen har været, skabe en reaktion. Sorgen kan have mange ansigter og forløber meget individuelt og der findes ikke en entydig beskrivelse af eller formel for, hvordan et menneske reagerer eller bør reagere i sorgen.

Selvom et dødsfald kan beskrives som forventet eller sker som enden på et langt levet liv, er det sjældent muligt at forberede sig helt på sin egen eller andres reaktion. Sker et dødsfald uventet og pludseligt, kan der opstå en følelse af afmagt og angst i den efterladte. I den situation kan det være svært at handle rationelt eller finde klarhed til at tage beslutninger, og det er nødvendigt med god tid og omsorg fra andre.

For de fleste kommer erkendelsen af det uigenkaldelige tab gradvist, og sorgen kan føles dybere og mere påtrængende som dagene går. Måske forstår den efterladte tabet på et intellektuelt plan men endnu ikke på det følelsesmæssige. For nogle vil dødsfaldet være så stort et chok, at alt går i stå og en reaktion udebliver.

For den sorgramte er det værdifuldt, at de pårørende viser mod til at være sammen med den sorgramte om det, der er og det, der opstår. At den pårørende kan rumme den sørgende uden at have fordomme eller tilbyde færdige løsninger. Som sorgramt er det mere givende at blive spurgt og mødt med interesse og nysgerrighed for at skabe indblik end at modtage bud og konklusioner.

Men det kan være en svær opgave at støtte, for når vi møder sorg, enten i os selv eller hos andre, kan vi blive ramt af mange samtidige følelser. De kan tilmed være modsatrettede og virke upassende. Som pårørende til en sorgramt kan det også være svært at adskille, hvad der er den sørgendes behov og hvad der er ens eget behov for at trøste, fordi det er en svær situation at være i. Sig det gerne højt.

Sorg er en reaktion

Når man mister et menneske, man har været knyttet til, mister man en relation, hvad enten relationen var god eller dårlig. Dermed mister man også en del af sig selv, sine vaner og sin forståelse af livet, som det har været levet, indtil døden indtraf.

Sorg kan beskrives som den proces, hvor man stille og roligt og i sit eget tempo lærer at leve uden den, man har mistet og det, relationen betød for en. Det betyder, at der er mange nye opgaver, der skal accepteres og forstås. Det er opgaver af både praktisk og mental karakter. På det praktiske plan skal den sorgramte måske tilegne sig nye færdigheder og ansvarsområder. På det mentale plan handler det om både at skulle sige farvel, men også at forstå, at det er vigtigt at lade mindet leve videre og få sin plads. Man skal finde sig til rette med at have sin historie. På den måde er sorgprocessen fyldt af modsætninger og udfordringer. Både den sorgramte og de pårørende må acceptere, at der ikke findes en fast model for sorgens retning og at det kræver mod at leve med netop denne uvished.

I sorgen kan der opstå komplikationer, der kræver ekstra opmærksomhed. Det kan vise sig ved, at den efterladte ikke kan sove eller finde ro, oplever tiltagende angst, har mange skyldtanker eller mister lysten til selv at leve. Opstår disse tegn, er det vigtigt at tilbyde mere støtte og opfordre den efterladte til at søge professionel støtte.

Sorgstøtte

Som pårørende til sorgramte er det vigtigt at have mod til at være med i sorgprocessens mange facetter. Du gør det bedst ved at vælge at have tid til at lytte, spørge og måske være til praktisk hjælp. Du viser omsorg ved at være interesseret og rummelig.

Det er hårdt arbejde at sørge og derfor er det lige så vigtigt og naturligt, at den sorgramte ind imellem ikke har kræfter til at sørge, men bare vil holde ”fri” et øjeblik. Støt også op om dette velvidende at det ikke betyder, at sorgen er væk.

Husk

  • Sorg er udtryk for, at der har været en relation. Lyt derfor efter de følelser, der beskriver den sørgendes tanker og oplevelser
  • At lære at leve med sit tab er en proces, der varer ved – med skiftende karakter og intensitet
  • Sorgstøtte er grundlæggende at vise interesse og byde sig til. Nogle gange som den lyttende. Andre gange som den, der tager opvasken
  • Støtte er vigtigt, også efter begravelsen. Når der ikke længere er nogle praktiske gøremål, sker det ofte, at virkeligheden rammer hårdt

 

Tilskud til psykologhjælp

Den offentlige sygesikring giver tilskud til behandling hos psykolog efter en pårørendes dødsfald. Man skal være nærmeste pårørende. Altså ægtefælle, forældre, børn eller søskende til afdøde. Man kan få tilskud til behandling hos en psykolog, der har overenskomstmed sygesikringen. Man kan kun få støtte til 12 konsultationer. Det er den pårørendes egen læge, der henviser til psykolog og søger tilskud hos den pårørendes amt. Man kan blive henvist op til seks måneder efter dødsfaldet.

Sygesikringens tilskud svarer til 60 procent af psykologens honorar. Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til behandling hos psykolog. Det kan man få, hvis man er medlem af sygeforsikringens gruppe 1, 2 eller 5. Tilskuddet er fast på 100 kr. pr. konsultation, og max. 2.400 kr pr. år.

Vi bruger cookies

På denne hjemmeside bruger vi cookies, da vi har Google Analytics koblet på, så vi kan følge med i trafik og statistik på hjemmesiden.

Benytter du hjemmesiden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.

Læs om brug af cookies her

Acceptér cookies Forlad hjemmesiden